Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sankthans 2021

sankthansbålHvert år fejres Sankthans aften over hele landet - altid om aftenen d. 23. juni, - dagen før Sankthans Dag. Dagen har været fejret i Norden gennem mange århundreder. Sankt Hans aften har navn efter Johannes Døberens fødselsdag - og er både en hedensk og kristen fest. Læs mere HER

I Strandkirken har det været tradition, at vi åbner dørene for et stort arrangement med grillpølser og bøffer, vin og øl, - altsammen i kirkens gårdhave og indendørs lokaler - hvorefter kirkens gospelkor byder op til sang og hygge på stranden ved det store Sankthansbål - med båltale ved én af kirkens præster.  Et arrangement for hele sognet og menigheden med en stor indsats fra mange frivillige. MEN - det måtte vi stille i bero sidste år under Coronaen - og det gælder desværre også i år.

TIL GENGÆLD har vi  i år disse muligheder:

For voksne 

(Klik på billedet)
grafik om sankthans - tekst og billeder af bål og grill

Sankt Hans aften hos Birgitte og Bo Steffensen-Thomasen *
Fra kl. 18.30 - 22.00 på Nørrevej 19 i Karlslunde.
 Vi griller kl. 19.00. Medbring selv dit kød til grillen, dine drikkevarer og en ret til fælles ta' selv-bord, f.eks. kartoffelsalat, pastasalat eller anden salat, flütes eller lign., måske kage til kaffen. Bare en enkelt ting fra dig/jer - som vi kan være fælles om. Vi skal hygge i haven, tænde et lille bål, synge midsommervisen og høre en båltale - og i det hele taget bare hygge os sammen. Plads til max 20 personer - og medbring gerne klapstol. Tilmelding HER 

*Arrangementet foregår med respekt for de gældende corona-restriktioner

For børnefamilier 

(Klik på billedet)
grafik om sankthans - tekst og billeder af bål og grill
Sankt Hans aften i Strandkirken *
Fra kl. 16.00 - 19.00
Medbring jeres eget kød til grillen, egne drikkevarer og en ret til fælles ta' selv-bord, f.eks. kartoffelsalat, pastasalat eller anden salat, flütes eller lign., måske kage til kaffen. Bare en enkelt ting fra dig/jer - som vi kan være fælles om. Vi skal grille, hygge, synge, riste skumfiduser, høre båltale - og så skal vi have gang i flødebollemaskinen! Plads til max 60 personer. Tilmelding HER

*Arrangementet foregår med respekt for de gældende corona-restriktioner

Ophavsret: