Jeg vil gerne dele med jer hvorfor jeg blev kristen som 18-årig. Hvilken oplevelse der gjorde, at jeg kom til tro.

Den oplevelse som fik mig til at tro, var simpelthen så fantastisk! Jeg kan ikke fortælle det, uden først at fortælle hvordan jeg havde det inden jeg kom til tro - så her kommer det - Da jeg var 14 år gik mit liv i sort. Jeg var igennem nogle meget barske ting, specielt i årerne fra 14-18 år. Det var et sandt helvede for mig, og jeg var destruktiv, vred, forpint, og fuldstændig ødelagt. Hvis der fandtes en Gud, så hadede jeg ham, og jeg havde en t-shirt som jeg gik med, med en ring på, med et kors i, med en streg over, så langt væk var jeg fra Gud.

Da jeg var 18 år ville jeg ikke mere, nu var det slut og havde besluttet mig for at livet ikke var værd at leve mere, det var ikke til at ændre, jeg ville dø. I min tågede tilstand af alkohol, beroligende medicin, og cutting, prøvede jeg at planlægge og finde ud af hvilken måde det var bedst at gøre det på, så jeg ikke ville blive opdaget, og ikke ville blive stoppet.

Dagen kom hvor jeg for lang tid siden havde lovet min mor at tage med i biografen og se Passion of the Christ. Jeg havde VIRKELIG ikke lyst, men billetterne var bestilt, så jeg tog med alligevel. Da jeg sad i ventehallen, tænkte jeg kun på at komme hjem igen, så jeg kunne fortsætte min destruktive adfærd, og gøre en ende på livet, men jeg så filmen alligevel.

Efter jeg havde set filmen kunne jeg mærke noget var forandret, jeg kunne ikke finde ud af hvad det var, men jeg vidste bare noget var forandret, derfor tog jeg ind og så Passion of the Christ igen, dagen efter med 3 veninder. Da filmen var slut kunne jeg høre Jesus kaldte på mig, det var så vildt! Og da jeg kom hjem spurgte jeg min mor om jeg måtte komme med i Strandkirken til gudstjeneste om søndagen. Denne oplevelse bliver meget stærkere for mig, fordi det hele skete i påsken, så det var skærtorsdag, og langfredag jeg så Passion of the Christ, og påskesøndag tog jeg i kirke.

Det var mærkeligt at være i kirke igen. De andre gange i mine teenageår, jeg havde været i kirke, kunne jeg ikke komme hurtigt nok ud igen, men nu! Nu var der noget, som kaldte på mig, noget som fik mig til at blive. Efter gudstjenesten blev jeg bedt for, og det eneste jeg husker, de sagde, var: Lad alt ondt fare ud af hende, og send Helligånden til hende. Og jeg husker, at jeg græd og græd.

Det blev 2.påskedag, og jeg stod alene i min lejlighed og sang med til noget lovsang som jeg havde lånt af min mor (hvilket var stort nok i sig selv). Jeg stod med armene i vejret, og pludselig farede der et vindpust igennem min krop, mine arme faldt ned, og jeg begyndte at trække vejret helt vildt hurtigt. Jeg blev meget bange, men der var en stemme indeni mit hoved som blev ved med at gentage sig: "Maja du skal ikke være bange, Maja du skal ikke være bange". Jeg faldt sammen på min seng, og kunne pludselig ikke lukke munden. Dette stod på i flere timer, hvorefter jeg faldt i søvn af udmattelse.

Dagen efter vågnede jeg. AL sorg, AL smerte, ALT, som gjorde så enormt ondt indeni mig var fuldstændig forsvundet, og min livslyst var 100% tilbage. Jeg strålede for 1.gang i 4 år, og jeg kunne ikke lade være med at smile! Jeg gik forsigtigt ud til spejlet, og turde næsten slet ikke se mig selv i spejlet, for hvem var den pige der strålende glad kiggede tilbage? Hende havde jeg ikke set siden jeg var barn, og jeg troede jeg havde mistet hende for evigt.

Jeg begyndte at springe og hoppe glad rundt i min stue, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være, og jeg ringede til en som kom i kirken, som jeg var tryg ved, og fortalte hvad der var sket, hun sagde - Maja, du er blevet fyldt med Helligånden!

Siden den dag har jeg ikke kunne lade være med at tro. Gud fjernede alt min smerte, og så endelig en lille åbning i mit hjerte da jeg var inde og se Passion of the Christ. Jeg er helt sikker på, at havde Gud ikke grebet ind, havde jeg været død i dag. HALLELUJA!

Så nu ved du hvilken oplevelse der har fået mig til at tro :)

Kærlig hilsen
Maja Katrine Jensby Magnusson