Nigeria

Strandkirken har, igennem Strandkirkefællesskabet, siden 2008 haft et partnerskab med Lutheran Church of Christ i Jos-stift i det nordlige Nigeria.

Formålet med partnerskabet er, at vi i Strandkirken kan bidrage med økonomiske ressourcer, som giver kirken i Nigeria mulighed for at nå længere ud med evangeliet. Omvendt kan vi i Strandkirken blive inspireret af den nigerianske kirkes engagement.

I partnerskabsaftalen er det vægtlagt at arbejde med tidsbegrænsede og veldefinerede projektperioder, således at der ikke skabes en struktur hvor kirken i Nigeria, bliver økonomisk afhængig af vores ressourcer.

I partnerskabets tredje projektperiode er der fokus på følgende:

    • Uddannelse af tre evangelister med tidligere muslimsk baggrund på Pai Bible School.

    • Udsendelse af tre evangelister til landsbyer i Jos-stift hvor kirken endnu ikke er til stede.

    • Etablering af tre små kirkebygninger og huse til evangelisterne i de tre pågældende landsbyer.

    • Grave brønde i de tre landsbyer, så indbyggerne har adgang til rent drikkevand i deres lokalområde.

    • Besøg i Nigeria af en gruppe fra Strandkirken.

    • Etablering af en sundhedsklinik.

    • Voksenundervisning der hjælper de lokale bønder til at kunne læse og skrive.

     

 

 

 

 

 

 

 

 

I partnerskabets to første perioder har vi blandt andet opnået

    • Uddannelse af syv evangelister på Pai Bible School.

    • Udsendelse og opførsel af huse til evangelister i 6 landsbyer: Lam, Polchi, Gada Biyu, Pegi, Mele og Yelwa.

    • Finansiering af tag til kirkerne som evangelisterne har plantet i landsbyerne.

    • Etablering af 6 brønde i blandt andet Pegi, Mele og Yelwa.

    • Flere lederskabskonferencer i Nigeria blandt andet med medvirkende fra Strandkirken.

    • Oversættelse og udgivelse af bogen ”Ledere i Vækst” til det lokale sprog hausa.

    • Besøg fra Pastor James Reynolds i Danmark.

    • Finansiering af en Ph.d. grad til Pastor James Reynolds.

    • Finansiering af partnerskabets nigerianske koordinators kandidatgrad.