Kom til gudstjeneste PALMESØNDAG 
Søndag 24. marts kl. 10.30

Søndagen inden påske ankommer Jesus og hans disciple i følge påskeberetningen til Jerusalem for at fejre den jødiske påske. Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel, men selvom transportmidlet er ydmygt, kan man langt fra sige det samme om den modtagelse, der venter ham: Da Jesus rider ind i byen, tager folk imod ham med jubelråb og store forventinger. Jerusalems indbyggere modtager altså Jesus som en konge, og for at hylde ham, breder en del af de fremmødte kapper ud på vejen foran ham, imens andre vifter med palmegrene. Det er derfor, vi kalder dagen for palmesøndag. Palmesøndag indleder påskeugen, som også kaldes 'den stille uge' eller 'den hellige uge'. Det gør den, fordi ugen lægger op til eftertænksomhed og forberedelse forud for de dramatiske begivenheder i påskedagene.
Søndagens tekst er fra Johannesevangeliet kap. 12 vers 1-16. Du kan læse den her:

Kom til SKÆRTORSDAGSMÅLTID MED LAM OG LITURGISKE RETTER
Torsdag 28. marts kl. 17.00. OBS! Kræver betaling på forhånd HER

Skærtorsdag er dagen før langfredag, hvor Jesus bliver korsfæstet og dør. Aftenen før samler han sine disciple til påskemåltidet. Efter måltidet forråder Judas Jesus til de romerske soldater for 30 sølvpenge.

Skærtorsdag fejrer vi nadveren, hvor Jesus deler brødet og vinen med sine disciple. Med måltidet viser han, at han giver sig selv - ligesom han dagen efter giver sit liv for menneskenes skyld. Lige siden er måltidet blevet gentaget ved nadveren i gudstjenesten. Påskefesten er den ældste kristne fest. I Bibelen kan vi læse, at Jesus og disciplene, som jo var jøder, spiser det jødiske påskemåltid, der markerer jødernes sidste måltid, inden de blev befriet fra slaveriet i Egypten. Den kristne påske bygger altså også videre på den jødiske.

Judas, der vil forråde Jesus, og Peter, der senere fornægter Jesus, er begge med ved det sidste måltid. Det er de, selv om Jesus ved, hvad der vil ske. Jesus tilgiver dem på forhånd og inviterer dem med i fællesskabet trods deres svaghed og ondskab. Nadveren, som vi kender den i dag, er en gentagelse af det fællesskab, hvor der ikke stilles krav, og hvor alle kan få tilgivelse.
Læs teksten til Skærtorsdag her. Den er fra Johannesevangeliet kap 13, vers 1-15

Kom til gudstjeneste LANGFREDAG
Fredag 29. marts kl. 10.30

Langfredag kommer efter skærtorsdag og før påskedag. På denne dag markerer vi, at Jesus led og døde på korset, hvorefter han blev begravet i en klippehule. I Bibelen kan man læse, hvordan Jesus langfredag bliver taget til fange af romerne, tortureret og dømt til døden ved korsfæstelse. Han skal selv bære sit kors hele vejen ad Via Dolorosa (Smertens Vej) til stedet, hvor han bliver korsfæstet mellem to forbrydere.  Jesus bliver dagen igennem pint og ydmyget. For eksempel får han en tornekrans på hovedet, fordi han bliver kaldt jødernes konge. Tornekronen er siden blevet et vigtigt kristent symbol. Langfredag kan hjælpe os med at huske på og reflektere over, at mørket og døden også er en del af livet. Og at vi ikke er alene, når vi føler os ensomme og uden håb. Det bliver understreget ved, at Jesus råber fra korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” 

Men den lange mørke dag peger samtidig frem mod håbet og lyset, som vender tilbage påskedag. 

Læs teksten til Langfredag her. Teksten er fra Lukasevangeliet kap. 23, kap 26-49

Kom til gudstjeneste PÅSKEDAG
Søndag 31. marts kl. 10.30

På tredjedagen efter Jesus' død og begravelse vil nogle af de kvinder, som har fulgt Jesus, lægge blomster ved hans grav. Men de finder den tom. "I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her." Sådan siger en engel ved den tomme grav til kvinderne, der bliver sendt til disciplene med den gode nyhed og besked på at rejse tilbage til deres hjemegn Galilæa, hvor den Jesus vil møde dem.  Påskesøndag fejrer vi opstandelsen og livet. Langfredags lidelse og død er ikke det sidste, der er at sige om Jesus, selv om han følte sig forladt af alle - også af Gud. Gud rejser ham op fra døden og viser på den måde, at Jesus virkelig er Guds søn. Og at livet er stærkere end døden, selv når alt tyder på det modsatte. Ordet påske kommer af 'pesach', som betyder 'forbigang'. Den jødiske påske, som Jesus og disciplene er rejst til Jerusalem for at fejre, markerer jødernes befrielse fra slaveri i Egypten. 'Forbigang' er en henvisning til 'dødens engel', den sidste af de ti plager, Gud rammer Egyptens hersker Farao med for at få ham til at befri jøderne. Dødens engel slår den førstefødte i alle huse ihjel. Men jødernes huse går dødens engel forbi, for de har har smurt blod fra et slagtet lam på dørstolperne, som Gud har instrueret dem i.  Jesus bliver tidligt omtalt som et lam, der ofrer sig for at redde alle mennesker fra døden. Påsken er derfor den ældste og vigtigste kristne højtid, der fejrer opstandelsen og selve livet.  Påskedag falder efter gammel tradition den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

Læs teksten til Påskedag her. Teksten er fra Matthæusevangeliet kap 28, vers 1-8

Kom til gudstjeneste 2. påskedag
Mandag 1. april kl. 10.30

Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesus' opstandelse. Det er begyndelsen på de 40 dage, Jesus er på jorden som opstanden. Her viser han sig flere gange for sine disciple og forbereder dem på den opgave, der venter dem, når han ikke er sammen med dem længere. Påsken er livets fest både i kirken, i familierne og i naturen. Højtiden er fuld af symboler og traditioner, der bekræfter livet og fællesskabet. Og så falder den, netop som naturen bliver vækket til live efter en lang vinter. Det kristne håb om evigt liv og troen på, at Gud er den kærlighed, der overvinder alt, udspringer af opstandelsesberetningen. Og den kan give håb i svære tider. For selvom Jesus langfredag tror, at Gud har forladt ham, så fortæller opstandelsen, at Gud hele tiden har været hos ham og kæmpet for ham. Så der er ikke noget sted i tilværelsen, som kærligheden ikke kan nå.

Læs teksten til 2. påskedag her. Teksten er fra Johannesevangeliet kap. 20, vers 1-18