Prædiken 6. maj 2018 - første del
Prædiken femte søndag efter påske. Den 6. maj 2018
- Bønnen er en afskedstale
Kontekst for bønnen
I dag er det den femte søndag efter påske. På torsdag er der endnu helligdag, som der er mange af her i foråret, nemlig Kristi Himmelfart. På dag fór Jesus til himmels og efterlod disciplene.
Afsked og adskillelse er med andre ord et tema i dag her et par dage inden Kristi Himmelfart.
Måske er det grunden til, at den lille bid af bibelen vi har hørt i dag, også har et afskeds- og adskillelsestema.
Det er en bøn, vi har hørt. Det er meget sjældent, vi hører, hvad Jesus beder, men det gør vi her. Bønnen er fra skærtorsdag. Det er nat og det er få timer inden, han bliver korsfæstet. Bønnen er afslutningen på en lang afskedstale, som Jesus holder for sine disciple, inden han skal dø og dermed forlade dem.
På den måde fungerer bønnen her også som en måde at forberede disciplene til, at Jesus sådan rigtigt skal forlade dem. Ikke bare langfredag men Kristi himmelfartsdag.
Så er det jo interessant, hvad han beder om! Hvad han siger som det sidste.
I en afskedstale ser man gerne tilbage. Man gør status. Og det er det samme, Jesus gør. Bønnen er en form for resumé og opsamling – et tilbageblik på, hvad det egentlig var, Jesus havde brugt sit liv på.
Så hvordan lyder resuméet? Hvad er status?
Jeg tror, at det er det her:
Jesus beder til Gud: ”Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig” og ”Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre”. Særligt den sidste sætning er resuméet. Det er dét, der har været Jesu opgave: At herliggøre Gud.
Så, hvad vil det sige? Hvad vil det sige at herliggøre nogen?
At nogen eller noget er ’herligt’ betyder, at det udmærker sig ved en særlig skønhed eller ved at have en særlig stor værdi. At noget er storslået. At herliggøre betyder derfor at tydeliggøre, at noget er herligt eller har herlighed.
Vi bruger ikke ordet så tit længere. Men det er stadig brugt på engelsk: Glory.
Jeg er ikke Manchester United, men der er en gammel United-sang, der hedder ”Glory, glory, Man United”. Fodboldanalogier kan hurtigt blive lidt platte, men jeg vil mene, at United fans – i hvert fald engang, da de vandt lidt mere end de gør nu – så på deres klub som ’glorious’. Som værdifuld. Storslået. Overlegen. Herlig!
Og så uden sammenligning i øvrigt – tilbage til Jesu bøn: Jesus beder om, at han må kunne vise, at Gud er herlig. At han er værdifuld. At han er storslået. At han er ren skønhed.
Det har været dét, der har været Jesu opgave: At vise og demonstrere, hvem Gud er. Gøre det tydeligt, hvilken Gud, han er. Så vi kan få det rigtige billede af ham.
Så hvem er han? Hvorfor er han herlig (eller ’glorious’)? Hvad indeholder hans herlighed?
Her skal vi tilbage til starten af Johannes evangeliet. For her finder vi svaret. Og det er rigtigt vigtigt, hvad Johannes skriver. Jeg tror nemlig, at det er nøglen for os til at få det rigtige billede af Gud. Intet mindre.
Johannes siger: ”Vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed” (1,14).