Karlslunde Strandkirke begyndte som en filial af den gamle Karlslunde Kirke, der ligger i landsbyen inde i landet. Da den store tilflytning til strandområdet begyndte, besluttede det daværende menighedsråd, at man skulle undersøge behovet for en kirke i det nye område. Og, meget klogt, i stedet for at bygge noget stort og flot, fik man fat i en af Kirkefondets såkaldte "vandrekirker," en træbarak, der kunne pilles ned og flyttes rundt. Den stod inde ved Folehavekrydset i Valby og var blevet ledig på markedet. I 1971 blev den genopført ved Karlslunde Strand. Det var en enkel bygning med bare eet stort rum, som skulle bruges til alle ting, det var sammenklappelige borde og stole, primitivt, enkelt - og hyggeligt. I efteråret 1971 kom Helge Pahus til området som ung præst; i øvrigt var den første organist 17 år gammel og kirketjeneren var 15. Det blev en god tid, en spændende tid.


Strandsognet blev selvstændigt
I 1978 blev Karlslunde Strandsogn udskilt som selvstændigt sogn med eget menighedsråd, og planerne om en mere permanent kirkebygning tog fart. Den nye Karlslunde Strandkirke blev indviet i 1980. Den blev lagt i sydenden af sognet, fordi man på det tidspunkt regnede med at skulle gøre plads for endnu en kirke på markerne mellem Karlslunde og Mosede - planer, som på nuværende tidspunkt kun er blevet ved tanken.

Den nye kirke
Det var en mærkelig dag for menigheden, da man lukkede den hyggelige, uformelle træbarak, tog korset ned af altervæggen, og gik i optog langs Strandvejen, ned til den nye kirke, som på det tidspunkt forekom næsten uhyggelig stor. Den nye kirke er tegnet af arkitekt-tvillingerne Ib & Jørgen Rasmussen, der kun har tegnet een kirke mere, nemlig Buddinge. De blev valgt, fordi menighedsrådet syntes de var gode til at bygge i røde sten og træ - og det ville man have! En dejlig og utrolig praktisk bygning, synes vi i dag, som i øvrigt blev udvidet omkring 1990. 2 keramik-relieffer blev ophængt i 1996/97.Det ene billede forestiller Pinsedag det andet forestiller Kristi Himmelfartsdag og er udført kunstneren Rie Marquard Christoffersen. De hænger på højre og venstre side i kirkerummet på hver side af indgangsdøren. 

I starten syntes kirken så stor, i dag forekommer den os for lille og vi har længe troet, at det var umuligt at udvide mere på dette sted, men i 2007 skete der det utrolige, at den eneste nabo-grund, som er anvendelig for udvidelse af kirken, blev sat til salg. Grunden og huset har vi nu købt med henblik på at udvide kirken. Ejendommen bliver i dag brugt i nogle situationer til sognegård og menighedslokale - og noget af ejendommen lejes ud til beboelse. Hvad der skal ske med huset på sigt - og hvornår det vil ske, kan vi ikke sige lige nu. Foreløbigt bruger vi det, som det er.

Den karismatiske fornyelse
Menighedsmæssigt har Strandkirken en historie, som er en smule usædvanlig. Præst (og menighed) blev i 70'erne påvirket af det man kalder den karismatiske fornyelse, og dermed et ønske om en levende gudstjeneste og en levende tro, som mennesker kan fungere med. Bøn kom til at spille en stor rolle - allerede i den gamle trækirkes tid begyndte man ugentlige bønneaftner. Og nye sange begyndte at få plads; i starten blev de nye sange bare sunget ved børnegudstjenester og til ungdomsaftener, men efterhånden også ved gudstjenesterne, og i dag bruges guitar, trommer og klaver side om side med orgelet. I mange år var ungdomsarbejdet kirkens flagskib. Der var utrolig mange unge i området, og ungdomsarbejdet omfattede i 1980'erne op mod 100 unge. I 1990'erne blev tyngdepunktet så, logisk nok, flyttet mere over til de unge familier og til børnearbejdet, men der er stadig mange unge engageret i kirken.

Præsteansættelser ved Strandkirken
I mange år var Helge Pahus alene som præst, men efter perioder i 80'erne med forskellige hjælpepræster (Jesper Serner-Pedersen, Anne Margrethe Hvas), fik man i starten af 90'erne bevilget en præst mere. I en årrække var det Børge Rasmussen, der nu er præst i Nazareth kirke i København, og i1999 kom Peter Tingleff så på banen, hvor han sammen med Helge Pahus stod for Strandkirkens præstelige betjening.
I oktober 2007 gik Helge Pahus på pension, og 1. maj 2008 blev Jesper Oehlenschläger indsat som ny præst. I 2010 blev Peter Tingleff sat halvt fri til at arbejde med et nyt projekt - Kirke på vej - for en 4-årig periode. Projektet fungerer på Stiftsplan og tager udgangspunkt i Strandkirken. Til at begynde med var Peter Tingleff på orlov for at søsætte projektet, og i den periode blev han afløst af pastor Benjamin Bach i 3 måneder. Da den 4-årige periode med 'Kirke på vej'-projektet begyndte, ansatte man 28-årige Nikolaj Hansen Søe, som efter ordination blev indsat i Strandkirken i en halvtidsstilling som sognepræst. I 2013 blev Peter Tingleff sat fri til i de resterende 2 år at arbejde videre på fuld tid med 'Kirke på vej', og NIkolaj Hansen Søe blev ansat på fuld tid indtil januar 2015. I 2014 ansatte man Gerhard Jónsson Mikkelsen som vikar - og senere blev han fastansat ved kirken. I 2015 blev Peter Kofoed Bæk ansat som vikar, og senere blev han fastansat. Kirkens 3. præst, som blev ansat i 2016 på halv tid ved tilskud fra kirkens fond, Strandkirkefællesskabet, hedder Johan Tarp Dalsgaard. Se her, hvem der lige nu er ansat som præst ved Strandkirken. 

Mange frivillige hænder
Strandkirken har i alle årene også været karakteriseret af mange frivillige ledere, som uden løn giver af deres tid for at hjælpe med. Ca 90 personer har nøgle til kirken, og når man holder de årlige medarbejdermøder, er deltagerskaren omkring 100. Det er en del af Strandkirkens filosofi, at enhver som tror på Jesus, også samtidig er en medarbejder i Guds rige, på lige fod med alle andre, uanset alder og job.

Strandkirkens ønsker...
 Strandkirken bygger på Bibelen som Guds ord til mennesker, og vedkender sig den lutherske kirkes traditioner, selv om man ikke er lige begejstret for alt hvad der foregår i Folkekirken landet over. Strandkirken skriver i sin præsentationsfolder:
"Vi er blevet glade for at gøre nogle ting lidt anderledes.
Vi kan lide at synge nye kristne sange.
Vi lægger vægt på hver enkelt menneskes personlige overgivelse til Jesus Kristus.
Vi ønsker at være åbne over for Helligånden, og vi drømmer om, at der må blive mange aktive kristne i Danmark og at kirkerne må fyldes.
Vi ønsker ikke facade-kristendom eller kultur-kristendom, men en kristendom, der rører ved vore hjerter, og som vi kan bruge i vores hverdag
."

Guds godhed
Strandkirkens historie er også - og alene - en historie om Guds nåde og godhed. Det er en historie om et sted og en menighed, som absolut ikke er fejlfri, men som et blevet et hjemsted og et fristed for mange. Det er en historie om almindelige små mennesker, der fandt nyt liv og ny glæde i Jesus, han som er kirkens Herre.


I denne lille brochure, som i 90'erne stod på kirkens hylde, findes mange spændende detaljer om kirkens indhold (møbler, indretning, instrumenter osv.) - hyggelig, nostalgisk og spændende læsning
 

Brochure - side 1
Brochure - side 2




Se her, hvad Familiejournalen skrev om kirken i januar 2017